Norsk advarsel til den globale skibsfart

0

Statsminister Erna Solberg sagde til de forsamlede topchefer fra den globale maritime industri, at det er vitalt at ramme den rigtige balance mellem produktion og beskyttelse af verdens oceaner.
“Vi kan ikke frigøre oceanernes potentiale, hvis vi ikke kan holde dem rene,” sagde hun.

Den norske regering har netop fremlagt en strategi for oceanerne, der indeholder højere grønne mål frem mod 2030 end dem, der er vedtaget i FN´s maritime organisation, IMO.

Samtidig fremhævede hun betydningen af de store teknologiske omvæltninger, som shipping i øjeblikket gennemgår og betonede, at Norge fortsat vil være en leder på dette område.

“Vi har stadig store forventninger til vores maritime industri,” sagde Solberg og understregede, at de norske investeringer i grøn, maritime teknologi allerede har givet afkast i form af øget beskæftigelse og økonomi.

Og så advarede hun de mange skibsredere blandt tilhørerne om, at når de kigger på deres forretningsmodeller gående fremad, skal de være opmærksomme på, at lovgivningen vil blive skærpet, specielt i forhold til klimaforandringerne.

Kilde: Splash

(Visited 4 times, 1 visits today)