Besætningen så “flyvende objekter”

0

Besætningsmedlemmer ombord på Kokaku Courageous så angiveligt “flyvende objekter” i forbindelse med angrebet på skibet i går. Det fastslog Yutaka Katada, præsident i japanske Kokuka Sangyo på en pressekonference i Japan torsdag, skriver Sysla Maritime.

Det amerikanske forsvar har udsendt en video, der angiveligt viser, hvordan medlemmer af den iranske revolutionsgarde afmonterer en mine, der ikke er detoneret.
Så der er fortsat stor usikkerhed om, hvad der rent faktisk skete og hvem der står bag, selvom den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo også peger på Iran.

Ifølge Bernhard Schulte Shipmanagement (BSM) er det 27.000 dwt store skib nu på vej mod havn i Khor Fakkan i De Forenede Arabiske Emirater, hvor skaderne skal vurderes. Der er sprængt et hul i skibets skrog over vandlinjen i styrbords side.

“Med assistance fra den amerikanske flåde er vores besætning nu tilbage på Kokuka Courageous og har aktiveret nødgeneratorerne ombord,” hedder det i en meddelelse fra BSM, der er manager for skibet.
“Der vil bliver gennemført en fuld vurdering af skaderne, men der er ingen risiko for at det synker eller lækker last og brændstof,” siger BSM.

Et af de 21 besætningsmedlemmer ombord blev lettere kvæstet ved angrebet, men er efter behandling på USS Bainbridge tilbage på skibet med de øvrige, oplyser selskabet.

Læs om den amerikanske reaktion og se videoen fra det amerikanske forsvar HER.

Redaktionen

(Visited 2 times, 1 visits today)