Minister: Ny redegørelse om Dan-Bunkering

0

”Jeg ser med stor alvor på sagen, og jeg har noteret mig, at der har været tale om et meget langstrakt forløb, hvilket er meget utilfredsstillende. Det er politiets og anklagemyndighedens ansvar at sikre, at der i så alvorlige sager er vedvarende fremdrift i efterforskningen. Det ansvar har politiet og anklagemyndigheden ikke levet op til i denne sag”, siger justitsminister Nick Hækkerup

”Samtidig rejser redegørelsen en række spørgsmål om politiets og anklagemyndighedens håndtering af sagen, som skal afdækkes yderligere. Jeg har derfor besluttet, at Rigsadvokaten skal lave en udbygget redegørelse om sagen”, siger Nick Hækkerup.

Fyns Politi fik i 2017 og 2018 såvel en politianmeldelse fra Erhvervsstyrelsen, en indberetning fra Danske Bank samt oversendt materiale fra Udenrigsministeriet der indikerede, at Dan-Bunkering muligvis havde brudt EU-sanktioner i Syrien.

Fyns Politi rådede dog ikke over tilstrækkelige ressourcer til at efterforske sagen, og den lå derfor reelt stille.

Du kan læse rigsadvokatens redegørelse HER

Justitsminister har oversendt rigsadvokatens redegørelse til Folketinget.

Redaktionen

(Visited 3 times, 1 visits today)