Stor fremgang i søgning til SIMAC

0

“Vi vurderer foreløbigt det samlede ansøgertal til SIMACs uddannelser som meget tilfredsstillende. Det er positivt, at så mange unge mennesker har fået øjnene op for, hvilke fantastiske muligheder de får med en maritim uddannelse”, siger studierektor på SIMAC Jan Askholm.

Antallet er i år 172, hvilket er en stigning på 27%. Medvirkende til dette er bl.a. en markant stigning i ansøgertallet til skibsføreruddannelsen, hvor stort set alle ansøgere har SIMAC som 1. prioritet.

Første runde optag slutter med den officielle udmelding med tilbud om studiepladser eller afslag til ansøgerne den 26. juli.

På det maritime område er det alene professionsbacheloruddannelserne, der er omfattet af den koordinerede tilmelding (KOT).

Det samlede ansøgertal til de maritime professionsbacheloruddannelser ligger nogenlunde på niveau med de foregående år. Der er en stigning i antallet af ansøgere på 3% i forhold til 2018.

For maskinmesteruddannelsens vedkommende ligger ansøgertallet på landsplan 1% over 2018.

Redaktionen

(Visited 1 times, 1 visits today)