Ny software spænder ben for Liqui Moly

0

”I hele mit arbejdsliv har jeg aldrig måttet undskylde så meget over for kunderne som i de sidste seks måneder. Hvad vi for tiden præsterer smerter mig dybt“, siger selskabets direktør Ernst Prost.

”Trods support fra velrenommerede softwarefirmaer lykkes det os stadig ikke at producere og levere på det niveau, som vi forventer, og som vores kunder forventer af os“, siger Ernst Prost.

Sammenlignet med det første halvår 2018 gik omsætningen ganske vist kun let tilbage med 0,8 procent til 259,6 millioner euro, og det er kun fordi den store ordrebeholdning ikke kunne behandles helt færdig på grund af computerproblemerne. Halvårsindkomsten faldt dog med cirka 30 procent til 11 millioner euro.

”Vore kunder kan ikke gøre for vores problemer, derfor gør vi alt for, at virkningerne for dem bliver så små som muligt, og påtager os ekstraudgifterne derved. Oven i de kolossale udgifter til selve softwareomstillingen kommer der hver dag nye udgifter til fejlsøgning og problemafhjælpning“, siger direktøren.

Liqui Moly forventer at det sammen med selskabets softwarefirmaer vil have løst computerproblemerne inden udgangen af året.

Redaktionen

(Visited 1 times, 1 visits today)