Stena besætning i kontakt med familier

0

Skibets ejer, Stena Bulk, skriver på rederiets hjemmeside, at rederiet fortsat er i kontakt med besætningen, og at man også er i kontakt med alle involverede myndigheder, for at sikre løsladelse af skib og besætning.

Stena Bulks direktør Erik Hanell understreger på ny, at der ikke er nogen beviser for, at Stena Impero skulle have været involveret i en kollision (som hævdet af iranerne), at tankskibet klart befandt sig i den indgående del af trafikseparationen (i Hormuzstrædet), og klart ude af iransk farvand. Herud over slår Stena Bulk direktøren fast, at alle navigationsinstrumenter fungerede, at AIS-senderen var slået til – og at skibet var i fuld overensstemmelse med alle internationale krav.

Britiske aviser skriver fredag, at den britiske efterretningstjeneste MI6 undersøger en teori om, at iranerne kan have transmitteret et falsk GPS-signal til Stena Impero, en teknik som Irans nære allierede Rusland behersker. Der er dog ingen beviser for at teorien skule være korrekt.

Redaktionen

(Visited 6 times, 1 visits today)