Køb egen lejlighed på krydstogtskib

0

Måske bliver det i længden træls, at skulle nøjes med suiter, som andre har boet i. Og måske er det også irriterende ikke at have alle motionscentrets muligheder ved hånden på krydstogtet.

Det forsøger det nystartede Blue World Voyages nu at gøre op med ved at tilbyde interesserede at købe egen lejlighed på rederiets første krydstogtskib.

Det bliver et mindre et af slagsen med plads til blot 525 passagerer, hvoraf en del kan leve livet i de ialt 40 lejligheder.
Der er to udgaver – en mindre på 78 m2 og en større i to plan på 111 m2.
Til begge hører naturligvis butlerservice døgnet rundt og adgang til alle skibets bekvemmeligheder.
Her slår rederiet først og fremmest på skibets fitness faciliteter, der angiveligt er de mest omfattende, der endnu er set på et krydstogtskib.

Skibets restauranter byder også på sund kost, ligesom de lover at beboerne slipper for bingo og karaoke barer, ligesom der ikke skal betales ekstra for brug af skibets faciliter.

Men med priser fra 2,35 mio. dollar til 3,35 mio. dollar for lejlighederne, er der ligesom også betalt. Læg dertil årlige vedligeholdelsesomkostninger på 8-10 pct. af købsprisen.

De kan dog reduceres – påpeger rederiet – ved udlejning af den flydende luksus lejlighed, når man ikke selv bruger den.

Skibet forventes at drage på sit jomfru krydstogt i Middelhavet næste år.

Kilde: Blue World Voyages

(Visited 2 times, 1 visits today)