Kina stopper køb af landbrugsvarer i USA

0

Kina havde i forvejen reduceret sine indkøb af landsbrugsvarer i USA, hvor mængden af soyabønner købt i USA i år foreløbig har været det laveste i et årti. Men nu tager Kina endnu et skridt væk fra de amerikanske varer i kølvandet på den amerikanske præsidents varsling torsdag af en 10 pct. told på varer fra Kina for 300 mia. dollar fra 1. september.

“Kina har nu valgt en vent-at-se holding over for USA, men tillader dog, at allerede indkøbte mængder rent faktisk afskibes til Kina,” rapporterer Bloombergs korrespondent.

Den kinesiske præsident Xi Jingping lovede på et møde med Donald Trump under G20, at Kina ville øge sine indkøb af landbrugsprodukter i USA. Det skete rent faktisk også, men nu har den kinesiske regering bedt indkøberne om at stoppe op.

Ifølge Bloomberg vil Kina nu se, hvordan situationen mellem de to lande udvikler sig. Hvis der er udsigt til en fortsat optrapning af handelskrigen kan det få yderligere følger for den kinesiske import af amerikanske landbrugsvarer.

En talsmand for det kinesiske udenrigsministerium gentog ifølge Reuters i fredags Kinas melding om, at landet “ikke ønsker en handelskrig, men ikke er bange for at udkæmpe en.”

Redaktionen

(Visited 4 times, 1 visits today)