Britiske krigsskibe har eskorteret 90 skibe

0

Fregatten HMS Montrose har herunder passeret Hormuzstrædet hele 38 gange, hver gang tæt overvåget af iranske droner og både tilhørende den iranske revolutionsgarde. Mere end 10 gange er revolutionsgardens både kommet så tæt på, at den britiske fregat har affyret flares for at advare revolutionsgarden mod at komme nærmere.

Ved en enkelt lejlighed valgte fregatten at låse sine våben fast på de iranske både, for at skræmme dem væk.

De seneste uger har situationen været mindre højspændt, hvorfor HMS Montrose nu midlertidigt trækkes tilbage til den britiske flådebase i Bahrain, for at gennemgå et eftersyn og skifte besætning.

I mellemtiden sikrer destroyeren HMS Duncan passagen for britisk flagede skibe.

Kilde. Maritime Executive

(Visited 4 times, 1 visits today)