SF+R: Stop ny olie- og gasefterforskning

0

Det er nu regeringens samlede parlamentariske grundlag, der står bag kravet om at stoppe for nye tilladelser til at hente olie og gas op af Nordsøen.

“Jeg vil være stolt over at være med til at sætte en stopper for det danske olieeventyr. Ikke fordi jeg ikke godt ved, at vi har haft masser af gavn og glæde af de indtægter, det har givet, men fordi vi er på vej mod en fossilfri fremtid, siger den radikale leder, Morten Østergaard til DR.

Også SF´s formand lægger pres på regeringen for at stoppe planerne om at give olieselskaber lov til at bore efter olie i Nordsøen frem til 2055.

“Det handler om klimaet, og vi skal jo til at have vedvarende energi i stedet for. Det er vejen frem, og det forurener ikke, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr, der “forventer” at regeringen vil følge opfordringen.

Men klimaminister Dan Jørgensen ønsker ikke at udtale sig om sagen til DR – og vil ikke give sin holdning til kende, skriver DR.

Staten har igennem årerne tjente milliarder på udvindingen fra Nordsøen, sidste år otte milliarder kr. Men Pia Olsen Dyhr og Morten Østergaard frygter ikke for de økonomiske konsekvenser ved et stop for videre efterforskning og eventuel udvinding.

“Det er ikke gratis, hvis det viser sig, at der er noget at udvinde. Men for at få nogle til at gøre det, har vi måttet sænke beskatningen så meget, at det vi vil få ud af det er helt overskueligt, siger den radikale leder, mens Pia Olsen Dyhr ikke tror, de kommer til at koste noget.

Enhedslisten og Alternativet har tidligere krævet stop for nye tilladelser til efterforskning og udvinding i Nordsøen.

Så nu er det op til klimaminister Dan Jørgensen, om der skal lukkes for olie- og gasudvindingen i Danmark, når de nuværende koncessioner udløber.

Kilde: dr. dk

(Visited 2 times, 1 visits today)