Kurt Larsen stopper som formand i DSV

0

Kurt Larsen har sammen med DSV´s grundlægger, den tidligere adm. dir. Leif Tullberg, der i 1976 samlede ni nødlidende vognmandsforretninger i De Sammensluttede Vognmænd (DSV), været med til at præge virksomheden med en kultur, hvor godt købmandsskab og no-nonsens går som en rød tråd gennem alle beslutninger.

“Det har aldrig været bedre et bedre selskab. Jeg har i et stykke tid ønsket at få kontrol over min egen kalender,« siger den nu 74-årige Kurt Larsen.
Han afløses på formandsposten af den hidtidige næstformand, professor Thomas Plenborg.

“På vegne af bestyrelsen vil jeg takke Kurt K. Larsen for at exceptionelle bidrag til DSV. Gennem 30 år har Kurt Larsen trofast arbejdet for at levere fremragende resultater, og han har spillet en stor rolle i selskabets fortsatte succes. Vi ønsker Kurt en fornøjelig og velfortjent pensionstilværelse med sin familie,” udtaler den nyvalgte formand, Thomas Plenborg i en pressemeddelse.

Kurt Larsen stopper på et tidspunkt, hvor DSV efter købet af Panalpina er blevet verdens tredje største speditionsvirksomhed efter DHL Global og Kuehne+Nagel målt på omsætning.

Kursen på selskabets aktier er i de sidste fem år steget med 259 pct. og det betyder, at DSV Panalpina for en månedstid siden ifølge finans.dk overhalede Maersk på listen over Danmarks mest værdifulde selskaber.

Så det er en aldeles succesrig formand, der nu forlader selskabet.
“Det er min egen beslutning. Hvis jeg skal være rigtig ærlig, har de nok prøvet at få mig til at blive lidt endnu. Men det skal jeg ikke. Sådan her skal det være,” siger Kurt Larsen til Finans.

Redaktionen

(Visited 4 times, 1 visits today)