Stena Impero ankommet til Dubai

0

Skibets 16 tilbageværende besætningsmedlemmer skal nu gennemgå en lægeundersøgelse, inden de bliver sendt hjem til deres familier, som de kun har haft telefonisk kontakt med under den 10 uger lange tilbageholdelse.

”Stena Bulk vil gerne takke besætningen for deres professionelle håndtering af en meget vanskelig situation, og til besætningens familier for deres store opbakning”, siger Erik Hanell, CEO i Stena Bulk.

”Også en stor tak til de ansatte i det svenske udenrigsministerium og deres britiske kollegaer for deres store indsats”, siger Erik Hanell.

Syv af skibets oprindelig 23 besætningsmedlemmer er tidligere frigivet af humanitære årsager.

Stena Impero blev bordet af styrker fra den iranske revolutionsgarde i internationalt farvand den 19. juli, og efterfølgende tvunget til at ankre op ud for Bandar Abbas.

Iran har hele tiden fastholdt, at tankskibet blev opbragt fordi det havde brudt de internationale søfartsregler. Der er dog aldrig rejste sigtelse mod nogen i den anledning.

Reelt er der næppe tvivl om, at Sten Impero blev opbragt som gengældelse for, at britiske specialenheder på vegne af Gibraltar, tilbageholdt tankskibet Grace 1 – senere omdøbt til Adrian Darya 1.

Det skete fordi tankskibet blev mistænkt for at ville sejle sin last af godt 2 mio. tønder iransk olie til Syrien, i strid med EU’s sanktionerne mod styret i Syrien.

Da supertankeren senere blev frigivet sejlede det, efter omveje, til syrisk havn.

Redaktionen

(Visited 2 times, 1 visits today)