Besiktas Shipyard står stærkt i Danmark

0

Der var særdeles velbesøgt, da Besiktas Shipyard i sidste uge markerede 10-året for værftets indtog på det danske marked. Det skete på en eksklusiv restaurant i Tuborg Havn, der er det nye epicenter for dansk shipping.

Værftets kunder – Maersk, Team Tankers, Norden, Torm, UltraShip, Clipper, Celcius, Rina, BV, Uni-Tankers, Alfa-Laval, Dania Shipmanagement, Hafnia og Ultra Ship med flere, var alle tilstede.

Hvert år serviceres og repareres 180 skibe på det tyrkiske værft, hvilket gør det til det 8’ende mest benyttede skibsværft i verden.

”Der er ingen tvivl om, at vores danske venner spiller en central rolle i vores succes”, sagde Yavuz Kalkavan, CEO i Besiktas Shipyard, i sin tale ved arrangementet.

Dansk drevne skibe udgør værftets største kundegruppe med 35 til 40 dokninger hvert år. 90 procent af de dansk drevne skibe der dokker i Tyrkiet, vælger at dokke hos Besiktas.

Sammenlagt har flere end 250 dansk drevne skibe dokket på Besiktas Shipyard, i de 10 år der er gået siden værftet begyndte at fokusere på det danske marked.

Besiktas Shipyard blev grundlagt for 10 år siden i Yalova. Værftet har kapacitet til sideløbende at arbejde på 15 skibe, og skibe helt op til 380 meters længde finder plads i værftets store flydedokke.

Redaktionen

(Visited 4 times, 1 visits today)