Kæntret bilskib brudt i brand på ny

0

Bjærgningsmandskabet kender ikke årsagen til røgudviklingen, eller hvor i skibet det brænder. Det vurderes at være for farligt at trænge ind i skibet for at undersøde det indefra.

Efter nogle timer stoppede røgudviklingen af sig selv.

Bjærgningsselskabet har meldt ud, at det ikke er muligt at rette skibet op, hvorfor det vil blive skåret op i mindre blokke og transporteret videre til ophugning i land.

Tabet af skibet, dets last på næsten 4.000 biler, samt bortskaffelsen – ventes at løbe op i mindst 200 millioner dollar.

Det 200 meter lange bilskib havde kort inden ulykken forladt havnen i Brunswick med kurs mod Baltimore, da det begyndte at krænge voldsomt.

Der befandt sig 24 besætningsmedlemmer om bord da skibet kæntrede. Alle slap fra ulykken med livet i behold, men fire blev først reddet efter, at de havde tilbragt et døgn indespærret i skroget.

De amerikanske myndigheder er i gang med en undersøgelse af ulykken. Der var lods ombord på det blot to år gamle skib, da ulykken indtraf.

Redaktionen

(Visited 5 times, 1 visits today)