Russerne forsøger at snige sig ud

0

Målet med øvelsen er angiveligt at vise, at de er i stand til at forsvare baserne og at true USA´s østkyst. Øvelsen er den største ubådsoperation siden den kolde krigs dage.
Den norske efterretningstjeneste understreger overfor NRK, at der ikke er tale om en øvelse, men om en operation, der skal vise russisk militær styrke.

Op til ti russiske ubåde – heraf otte atomdrevne – deltager i operationen, hvor målet for den enkelte er at komme så langt ud i Atlanterhavet som muligt uden at blive opdaget. Derfor er hele udsejlingen fra Murmansk-regionen foregået i neddykket tilstand.

Efterretningstjenesten oplyser dog, at de har “rimeligt godt styr på”, hvor ubådene befinder sig.

Med operationen ønsker Rusland ifølge den norske efterretningstjeneste at signalere, at de er i stand til at nå USA. “Det er det, Rusland ønsker at fortælle os. De vil teste Vestens evne til at opdage og håndtere dette,” siger efterretningstjenesten til NRK.

Operationen kommer ikke bag på den norske forsvarsminister, Frank Bakke-Jensen.
“Dette er på linje med den trend, vi har set med øget russisk aktivitet,” og det – siger han – illustrerer behovet for at styrke det norske forsvar.

Kilde: NRK

(Visited 5 times, 1 visits today)