Forlis: Indonesien fremskynder forbud

0

Den seneste alvorlige ulykke med et skib, der transporterede nikkelmalm, skete i slutningen af august, da bulkeren Nur Allya på 52.000 dwt. forliste med 25 besætningsmedlemmer i indonesisk farvand. Ingen overlevede.

Forbuddet mod eksport af nikkelmalm kædes dog ikke direkte sammen med de ulykker, der har været med nikkelmalm, fordi malmen er blevet flydende under transporten og har været årsag til forlis.

Myndighederne begrunder det med et ønske om at forarbejde mere nikkelmalm i landet.

Fremrykningen af forbuddet er sket i samarbejde med nikkel branchen i landet, men har alligevel skabt en del udfordringer i mange havne i landet, hvor der ligger skibe, der enten venter på en last nikkelmalm eller allerede er halv lastet, da forbuddet mod eksport trådte i kraft.

Ifølge Intercargo er seks ud af ni ulykker, der har kostet menneskeliv om bord på bulkcarrier de seneste 10 år, sket om bord på skibe lastet med nikkel malm i indonesisk farvand.

Kilde: Seatrade Maritime News

(Visited 3 times, 1 visits today)