Mikkel Beha Erichsen udgiver ny bog

0

Logbog fra Wallenberg er fortællingen om en sørejse fra København til Svalbard, helt oppe ved kanten af polarisen mellem kælvende bræer og isbjørne. Mikkel Beha Erichsen skriver med begejstring om at dykke med spækhuggere, sejle mod Polarhavet, overnatte under nordlyset i den iskolde Finnmark, og tage på eventyr med første barnebarn ombord.

Men det er også en ærlig beretning om at stå midt i livet, om at turde at tage kaptajnsrollen i sit eget liv, glæden ved at have fælles drømme og se dem blive til virkelighed.

Mikkel Beha Erichsen fortæller åbent om at tage afsked med sin far, langfartskaptajnen Troels Kløvedal, og om at navigere i sin nye rolle som den ældste i flokken.

I Arktis sejler familien i havområder, der før var dækket af is, og får et tydeligt forvarsel om, at verden fremover bliver mere barsk at leve i. En højaktuel påmindelse om, at vi alle har et ansvar for at aflevere vores klode i nogenlunde stand til kommende generationer.

Logbog fra Wallenberg er en bog for alle de eventyrlystne og dem, der godt gider at få et lille spark bagi og blive mindet om, at livet skal leves, lige så længe vi har det.

Udgivelsesdato: 15-11-2019
ISBN13: 9788799853342
Forlag: Forlaget Havana

Redaktionen

(Visited 2 times, 1 visits today)