30 år: Østtyskerne mødte friheden i Gedser

0

Muren er faldet. I kan rejse frit! I Warnemünde benyttede rigtig mange friheden til at tage en tur, de aldrig havde prøvet før. Til Gedser i Danmark med færgen fra Warnemünde. Det er 30 år siden i denne weekend.

Den daværende justitsminister Hans Engell blev ringet op af rigspolitichefen, der kunne fortælle, at færgen fra Warnemünde var fyldt med østtyskere, der ville opleve friheden, men som ikke havde papirerne i orden.

“Jeg traf en beslutning – med opbakning – om at vi tog imod vores østtyske naboer, uanset at de overhovedet ikke havde orden i nogen som helst af papirerne,” fortæller Hans Engell til TV 2 Øst.

I markeringen af 30-året for Murens Fald deltog adskille af de tyskere, som i sin tid benyttede Gedser-Warnemünde til den første tur til friheden i vest.

“Der er en del af dem, der i dag er kommet hen for at vise deres ausweis (østtysk personbevis, red.) og deres pas og bedt mig om at signere dem. De har fået deres underskrift, men med 30 års forsinkelse,” griner Hans Engell.

Se indslaget fra markeringen i dag i indslaget her fra TV 2 Øst.

KIlde: TV 2 Øst

(Visited 3 times, 1 visits today)