Vinden fylder markant mere i elforsyningen

0

Der er en markant grøn udvikling i elforbruget i Danmark i årets første ni måneder. Den samlede danske vindkraftproduktion blev øget med 19,9 pct. i årets første ni måneder, dels på grund af øget vindkraftkapacitet, dels på grund af gennemsnitligt højere vindhastigheder i forhold til samme periode i fjor.

Målt i forhold til gennemsnittet i de seneste fem år er vindkraftproduktionen øget med 22,3 pct. viser oversigten fra Energistyrelsen.

Også produktionen af el fra solceller steg en smule med 2,7 pct. drevet op af flere installerede solcelleanlæg, men til gengæld påvirket negativt at færre solskinstimer.

Den mest svinende elproduktion fra kul faldt til gengæld markant med 44,1 pct. på de centrale værker i den målte periode sammenlignet med i fjor. Udfasningen af kul betyder, at forbruget nu ligger 54,5 pct. lavere end det gennemsnitlige forbrug i de sidste fem år.

Det samlede energiforbrug i Danmark faldt i årets første ni måneder med 2,7 pct. Det skyldes bl.a. det lidt varmere vejr i år i med 3,7 pct. færre graddage, oplyser Energistyrelsen.

Kilde: Energistyrelsen

(Visited 3 times, 1 visits today)