Stena Line har taget levering af super RoPax

0

Stena Estrid skal efter planen indsættes på Dublin-Holyhead ruten i januar 2020 og vil senere få selskab i Det Irske Hav af de to næste skibe i serien, Stena Edda og Stena Embla. De indsættes efter planen på Liverpool-Belfast ruten henholdsvis næste forår og i starten af 2021.

Stena Lines ejer, Dan Sten Olsson var tilstede ved overtagelsesceremonien, der også omfattede en gudstjeneste, hvor en præst fra Mission to Seafares velsignede skibet, som en gammel maritim tradition tilsiger.

“At tage ejerskab af Stena Estrid er en stor milepæl for Stena Line,” sagde rederiets CEO, Niclas Mårtensson, “og resultatet af en meget betydelig investering i vores operationer på Det Irske Hav, der afspejler vores engagement i regionen, der ultimativt vil placere tre af verdens mest moderne færger på ruter mellem Irland og Storbritannien.”

De tre nye færger til de irske ruter er en ny generation af topmoderne RoPax-skibe, der også er mere rummelige end den nuværende tonnage. Således øges fragt kapaciteten til 3.100 lanemeter samt plads til 120 biler og 1.000 passagerer plus besætningsmedlemmer på Stena Estrid

De to nye E-Flexer RoPax skibe, som Stena Line har bestilt til ruten Liverpool-Belfast, er af et endnu større design. Disse bliver 240 meter lange med en total fragtkapacitet på 3.600 lanemeter og passagerkapacitet på 1.200.

Kilde: Stena Line

(Visited 1 times, 1 visits today)