Stadil-selskab konkurs med 160 mio. i gæld

0

Kurator Søren Aamann Jensen har indtil videre kun fundet et bankindestående på 7.872,86 kr. i selskabet, der har genereret underskud hvert år siden stiftelsen i 2012.

I oktober kaldte Thomas Mikkelsen, der er adm. dir. i Thorco Projects, tvangsopløsningen for “egentlig meget udramatisk. Der var 5 skibe i virksomheden, som nu er afleveret tilbage til rederne. Dermed er aktiviteterne og eksistensberettigelsen væk, hvorfor vi har valgt at lukke virksomheden,” sagde han dengang.

Kreditorerne, der må vinke farvel til godt 160 mio. kr. er formentlig ikke enige i at kalde situationen “udramatisk”.

“Lige nu må jeg sige, at der ikke er nogen konkret udsigt til, at kreditorerne får deres penge tilbage,« siger advokat Kamilla Krebs, der varetager kuratorarbejdet for Søren Aamann Jensen. Gælden består bl.a. af ubetalte regninger for brændstof og skibsleje.

Christian Stadils Thornico-konglomerat omfatter skibs- og rederiaktiviteter, fødevarer, emballage og tøjvirksomheden Hummel.

Thornico havde ved udgangen af 2018 en egenkapital på over 2 mia. kr.

Kilde: Finans

(Visited 4 times, 1 visits today)