Kunstig hjerne hjælper kaptajn til Sverige

0

Rederiets hidtidige erfaringer med kunstig intelligens (AI) er gode. Pilotprojektet på Stena Scandinavica, der sejler Göteborg-Kiel, har reduceret brændstofforbruget med 2-3 pct. pr. tur, skriver Stena Line.

Brugen af kunstig intelligens er blot ét af flere tiltag, der skal bidrage til reducering af energi- og brændstofforbrug samt miljøpåvirkning. Stena Line offentliggjorde i foråret sin tredje bæredygtighedsanalyse “En bæredygtig rejse”, der beskriver initiativerne, forbedringerne og udfordringerne i virksomhedens aktiviteter fra et bæredygtighedsperspektiv samt resultaterne af deres bæredygtighedsmål.

”Vi har ambitioner om at forbedre vores aktiviteter hvert år for at blive førende inden for bæredygtig skibsfart. Udover installeringen af kunstig intelligens har vi blandt andet erstattet almindelige plastikposer med poser lavet af biomaterialer, ligesom engangskaffekopper om bord er blevet erstattet med et biologisk nedbrydeligt alternativ. Derudover blev det første batterihybridprojekt lanceret ombord på Stena Jutlandica på ruten Frederikshavn-Göteborg,” siger Tony Michaelsen, rutedirektør for Stena Line i Danmark.

Samtidig er reduktion af brændstofforbrug et prioriteret område i Stena Lines bæredygtighedsstrategi, og målet er at reducere CO2-forbrug og emissioner med 2,5 % om året. Brændstof er samtidig en vigtig omkostningspost og tegner sig for næsten 20 % af virksomhedens samlede omkostninger.

Stena Fuel Pilot simulerer mange forskellige scenarier, før den foreslår den mest optimale rute- og ydelsesopsætning under turen. Et stort antal variabler betragtes såsom strøm, vejrforhold, lavvande og hastighed gennem vand i forskellige kombinationer. Uden AI-teknologien ville dette ikke være muligt, skriver rederiet i en pressemeddelelse.

Ambitionen er at installere Stena Fuel Pilot på alle 37 færger i løbet af næste år.

Kilde: Stena Line

(Visited 2 times, 1 visits today)