Saudi-selskab tilslutter sig ny Maersk-pool

0

Med tilførelsen af fire skibe fra Bahri Chemicals vil MR-poolen, der blev etableret i september, blive øget til mere end 65 skibe, hvilket yderligere styrker dens konkurrencesituation.

“Det positive og tillidsfulde samarbejde vi har haft med Maersk Tankers i de seneste år er sammen med muligheden for at drage fordel af poolens digitale ambitioner om at øge indtjeningen, var blandt de drivere, der ledte til vores beslutning om at lade poolen overtage den kommercielle implementering af disse fire tankskibe,” hedder det i udtalelsen på Linkedin fra Claus Breitenbauch, der er topchef i Bahri Chemicals.

Bahri Chemicals, der har hovedsæde i Dubai, kontrollerer ifølge VesselValue en flåde på 27 MR-skibe, hvoraf de ældste er bygget i 2005.

Poolen drives af Maersk Tankers med hjælp fra ansatte i Cargill´s tanker-team og målet for poolen er at tiltrække flere skibe over tid.

De fire skibe fra Bahri Chemicals, der indlemmes i poolen fra starten af næste år er Bahri Rose, Bahri Tulip, Bahri Jasmine and Bahri Iris.

Kilde: TradeWinds

(Visited 2 times, 1 visits today)