Ny besætning på vej til angrebet skib

0

En nigeriansk kadet har siden angrebet været eneste mand om bord på det 19.100 dwt store kemikalietankskib Duke, der søndag blev angrebet af pirater, der kidnappede alle de øvrige besætningsmedlemmer.

Men nu får han selskab af en ny besætning, der er på vej til skibet, der blev angrebet ca. 200 km. ud for Benin.
Men der er fortsat intet nyt om de 20 besætningsmedlemmer, som piraterne tog med sig.

Ejer og manager arbejder tæt sammen med alle relevante myndigheder og specialister for at sikre en sikker og hurtig løsladelse af besætningsmedlemmerne, hvilket er den vigtigste prioritet,” hedder det i en udtalelse fra V.Ships, der er det indiske selskab, der har skibet under management.

Familiemedlemmerne bliver holdt underrettet, men ellers ønsker V.Ship ikke at komme med detaljer af flygt for sikkerheden for de kidnappede.

Det er fjerde gang, at skibe i regionen rammes af kidnapninger. Nitten besætningsmedlemmer er fortsat i fangenskab, efter de blev kidnappet fra supertankeren Nave Constellation tidligere på måneden.

Kilde: TradeWinds

(Visited 4 times, 1 visits today)