Flydende færgemuseum kan være på vej

0

Det kan ske, hvis den tidligere Storebælts-færge Broen får en planlagt permanent plads i Korsør, som kommunalbestyrelsen arbejder på.

Den eneste færgeudstilling i dag er Marstal Søfartsmuseums afdeling med fokus på Ærøs færger, skriver avisen.

Men har man lyst til lidt maritim nostalgi fungerer Holmen og Sydhavnen i København i dag som en slags uofficielt museeum, hvor det er muligt at se over et dusin tidligere færger fra bl.a. Det Sydfynske Øhav, Limfjorden og Smålandshavet.

Et af disse gamle skibe er den nu 59 år gamle, Mors-byggede Limfjords-færge Hvalpsund, der i dag fungerer som en moderne, flydende bolig.

“Det er et fantastisk sted at bo. Man smiler over hele femøren, så snart man kommer om bord, fortæller Liselotte Omø, der bor på skibet sammen med sin ægtefælle.

Boligen er placeret på vogndækket i form af bl. a. tilbygninger i lysegråt metal udstyret med skråtstillede ovenlysvinduer.

Parrets næste projekt er indretning af et gæstekammer i styrehuset. Under dæk er der udelukkende teknik og opbevaring.

Kilde: Søsiden, Fyns Amts Avis

(Visited 4 times, 1 visits today)