Italiensk domstol frikender migrant-kaptajn

0

Den kvindelige kaptajn blev ligeledes frikendt for en anklage om bevidst at have påsejlet et italiensk krigsskib under episoden.

Carola Rackete risikerede op til 10 års fængsel for sine handlinger, men fastholdt selv, at målet simpelt hen var at bringe “udmattede og desperate mennesker i land”. Hun frygtede, at situationen kunne lede til selvmord ombord.

Skibet, der er ejet af den tyske NGO Sea-Watch, samlede de 40 migranter op fra havet ud for den libyske kyst, og fastholdt derefter at det var gældende praksis, at mennesker der reddes på havet skal bringes til den nærmeste sikre havn.

Den daværende italienske indenrigsminister Matteo Salvini stod for en meget hårhændet linje overfor de mange migranter der blev bragt til Italien. Det gjorde sig også gældende i den pågældende sag.

På mandag risikerer Salvini selv at havne i retten. Det sker hvis det italienske parlament ved en afstemning beslutter at ophæve hans immunitet, så han kan retsforfølges for en anklage om kidnapning af 131 migranter om bord på det italienske kystvagtskib Gregorette. Migranter som Salvini nægtede tilladelse til at komme i land.

Se reportage fra arrestationen af Carola Rackete herunder:

Redaktionen

(Visited 5 times, 1 visits today)