Containerskib jagtet af skydende pirater

0

Ifølge rapporten jagtede 15 bevæbnede pirater i en speedbåd skibet og åbnede ild, da de kom tæt på. Besætningen slog alarm og en del af den gik i sikkerhed i skibets beskyttelsesrum.

“Containerskibet satte farten op og de bevæbnede vagter om bord besvarede ilden, hvilket resulterede i, at piratskibet opgav angrebet og sejlede væk,” skriver IMB-centret.

Ingen om bord kom noget til ved angrebet.

IMB oplyser ikke containerskibets navn, men AIS-data peger ifølge World Maritime News på, at det kan dreje sig om det mindre containerskib, MSC Grace, der har en kapacitet på 902 teu og er bygget i 1991.

Angrebet på skibet understreger, at Guinea Golfen i øjeblikket må betegnes som det farligste farvand i verden. Antallet af kidnappede søfolk steg med mere end 50 pct. fra 78 i 2018 til 121 i 2019, hvilket udgør mere end 90 pct. af kidnapninger til søs verden over. Og ud af de 11 skibe, der blev beskudt i 2019, befandt ti af dem sig i det vestafrikanske farvand.

Kilde: World Maritime News

(Visited 4 times, 1 visits today)