Maersk forsøgt brugt til kokain-smugling

0

Det var narkohunden King, der reagerede ved kølepanelerne på en bestemt container, hvorefter en nærmere inspektion afslørede 10 pakker med i alt 9,95 kg kokain, der var skjult mellem pakker med frosne rejser.
Det 9.640 teu store Clifford Maersk var på vej til Spanien.

En efterforskning er blevet sat i gang i sagen, der langt fra er enestående for containerrederierne, som i årevis er blevet brugt som ufrivillige transportører af narko skjult om bord på de store skibe.

Det var også tilfældet for Maersk, da de britiske myndigheder i september i fjor fandt ikke mindre end 1,3 tons heroin – til en gadeværdi på ca. 1,1 mia. kr. – skjult i en container om bord på det 10.100 teu store Maersk Gibraltar på vej fra Felixstowe til Rotterdam.
Det var den største enkeltstående heroinfangst nogensinde i Storbritannien.

Samme måned afslørede et rutinetjek på et unavngivet Maersk containerskib i Mexico 23 tons af de dødelige smertestillende fentanyl-piller.
Ifølge de mexicanske myndighederne var pillerne pakket i 931 sække mærket som calcium clorid, der benyttes i vejsalt.

Skibet var ankommet fra Kina og pillerne, der er op til 50 gange stærkere end heroin, er årsag til et voksende antal dødsfald verden over.

Kilde: TradeWinds

(Visited 4 times, 1 visits today)