Transportskib taber to kraner i Rostock

0

Ifølge den nordtyske radiostation NDR var de to tunge mobilkraner med succes løftet om bord på Jumbo Vision af skibets egne kraner, da bommen på en af skibskranerne ved et uheld strejfede den ene mobilkran.

Mobilkranen kom ud af balance og styrtede kort efter i havnen. Da den ene mobilkran var styrtet i havnen, fik hele skibet slagside, hvorefter den anden kran også styrtede i havnebassinet.

De lokale myndigheder udlagde hurtigt flydespærringer i et forsøg på at forhindre, at udstrømmende dieselolie og hydraulikolie fra kranerne spredte sig til hele havnen.

Lørdag morgen inspicerede dykkere de to kraner – der hver vejer 439 tons og koster 3,5 millioner euro – på bunden af havnebassinet, mens specialister fra de tyske søfartsmyndigheder undersøgte skibet. Der blev udstedt forbud mod at Jumbo Vision forlader Rostock havn, før skaderne om bord er repareret.

Det vides i øjeblikket ikke, hvornår de to store mobilkraner løftes op af havnebassinet igen.

Redaktionen

(Visited 6 times, 1 visits today)