Løftede sanktioner presser tankmarkedet

0

Med fjernelsen af sanktionerne kan Coscos Dalian-flåde på bl.a. 26 VLCC´ere igen blive aktive på et marked, der har oplevet voldsomme fald i spotraterne i kølvandet på udbruddet af coronavirus.

Da sanktionerne blev løftet fredag faldt spotraterne på den vigtige rute fra Mellemøsten til Kina til 28.409 dollar/dag i forhold til 33.760 dollar dagen før og 104.218 dollar/dag for en måned siden for VLCC´ere uden scrubbere.

Dalian flåden udgør kun en beskeden del af de omkring 800 VLCC´ere på verdenshavene, men vil alligevel føre til en gennemsnitlig lavere udnyttelse og dermed et nedadgående pres på raterne, forudser analysehuset Stifel.

Clarksons Platou Securities er på samme linje og forudser en reduktion af indtjeningen for VLCC´ere på 10.000 dollar/dag, men mener dog, at en større kinesisk import af olie fra USA og færre leverede nye skibe vil holde hånden under raterne.

“Når coronavirus truslen er væk må der – mener vi – blive en catch-up effekt med større efterspørgsel og formentlig højere rater,” siger Clarksons Platou.

Sanktionerne mod Cosco´s tankskibsrederi Dalian blev indført af USA i slutningen af september på grund af rederiets påståede leverancer til Iran.

Kilde: TradeWinds.

(Visited 1 times, 1 visits today)