Skagen analyserer potentialet for landstrøm

0

“Vi ønsker at nedbringe udledningen af emissioner, CO2 og nedbringelse støjniveauet. Så det er interessant for os at få undersøgt, hvad behovet er for yderligere landstrøm, og hvilke infrastrukturudfordringer, der er. Vores kunder er blevet mere miljøbevidste, og analysen skal vise, om der er et økonomisk incitament til at koble sig på landstrøm,” siger Jesper Rulffs, forretningsudvikler Skagen Havn. 

Noencos opgave er at lave en forretningsmodel for havnen, men også for de skibe, som anløber, så de kan se, om det er en god forretning for dem.

“Vi skal analysere en stor datamængde for at kortlægge trafikken i havnen og se, hvem det er interessant at tilbyde landstrøm. Her bruger vi vores viden om operations- og driftsprofiler på forskellige typer af skibe. Skibene kommer fra hele verden, så analysen ser også på, hvilke teknologier de forskellige skibe indeholder i forhold til at kunne koble til landstrøm,” siger Niels Dal, der er energirådgiver hos Noenco.

Aarhus Universitet skal med redskaber til at sikre, at havnen får den grønneste og billigst mulige strøm til dens kunder.

Resultatet af analysen vil blive delt med andre havne, så de får mulighed for at lade sig inspirere til, hvordan CO2 udledningen kan reduceres.
 
Kilde: Skagen Havn

(Visited 1 times, 1 visits today)