IMO-komite skal drøfte scrubber-risici

0

Problemet med mulig forurening fra rensevandet fra åbne scrubbere vil blandt andet blive drøftet på baggrund af en rapport, der er bestilt af IMO, og som viser, at de kemikalier, der bliver pumpet ud med rensevandet kan finde vej til den menneskelige fødekæde med risiko for at forårsage kræft.

Ifølge den 131 sider lange rapport, der er skrevet af en lang række eksperter, er der dog endnu ikke tilstrækkeligt med data til fuldt ud at forstå, hvilken effekt udledningen af de såkaldt polycykliske aromatiske kulbrinter fra åbne scrubbere har på havmiljøet.

Rapporten anbefaler, at der på grund af kompleksiteten på området og vigtigheden for havmiljøet, gennemføres mere forskning på området for at forstå, hvilken påvirkning udledningen af rensevandet har på miljøet.

Flere miljøorganisationer – herunder NGO Transport & Environment har argumenteret for, at skibe ikke skulle have lov til at benytte åbne scrubbere, “hvis IMO ingen idé har om, hvilke konsekvenser det kan få for menneskers helbred og for forurening af fødekæden.”

Kilde: Splash

(Visited 3 times, 1 visits today)