ATP undrer sig over Snabes rekord-honorar

0

Der er næsten 4 mio. kr. ned til nr. 2 på listen over Danmarks bedst betalte bestyrelsesformænd, viser en opgørelse, som Børsen har foretaget. Den indtages af formanden for Novo Nordisk, Helge Lund, der honoreres med 3,1 mio. kr.

Jim Hagemann Snabes honorar på 7 mio. kr. blev offentlig kendt, da A.P. Møller – Maersk i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for første gang løftede sløret for aflønningen af de enkelte medlemmer af topdirektionen og bestyrelsen.

Den større gennemsigtighed i aflønningerne blev modtaget positivt af pensionsinvestorerne, bl.a. ATP, men:
“Det er et usædvanligt beløb, og det vil selvfølgelig indgå i vores dialog med selskabet,” siger ATP´s aktiechef Claus Wiinblad til Børsen.

Også MP Pension finder honoreringen meget høj sammenlignet med andre danske selskaber, selvom der kan være gode forklaringer, der retfærdiggør aflønningen, påpeger investeringsdirektør i MP Pension, Anders Schelde.
“Vi synes dog, at vi mangler en god forklaring, og vi kan ikke umiddelbart finde den i aflønningsrapporten, så vi ser frem til forhåbentlig at få den på generalforsamlingen,” siger Anders Schelde.

Den afholdes den 23. marts i Operaen i København – og først dér vil formanden kommentere sit honorar, skriver avisen.

Læs historien om topchefernes løn i Maersk HER.

Kilde: Børsen

(Visited 6 times, 1 visits today)