Polaris VLOC ligger med slagside til styrbord

0

Ifølge rapporterne bad det 300.630 dwt store Stellar Banner om assistance, da der var trængt vand ind i skibets lastrum, angiveligt på grund af en mulig revne i skroget.

Vale har sagt, at skibet fik beskadiget boven, da det forlod terminalen i byen Maranhao mandag nat gennem havnens adgangs kanal.

“Det blev rapporteret til Vale, at de 20 besætningsmedlemmer præventivt var blevet evakueret sikkert og at kaptajnen satte skibet på grund næsten 100 km for for kysten ved São Luis,” hedder det i en udtalelse fra den brasilianske jernmalms-gigant Vale.

Ifølge det brasilianske medie Globo er der sendt fire slæbebåde til skibet, ligesom søværnet har nedsat en krisestab for at kunne håndtere eventuelle miljøskader fra skibet. Der er konstateret olie på vandet ved skibet, der er lastet med 275.000 tons jernmalm, der skulle til Kina.

Onsdag blev der holdt møde med Ardent Global, som er blevet kontraheret af rederen til at forestå en bjærgningsoperation, skriver Globo.

Stellar Banner er bygget i 2016 og er altså et nyere skib i modsætning til Stellar Daisy, der for knap tre år siden knækkede over og sank i det sydlige Atlanterhav. Blot to af den 24 mand store besætning overlevede. Stellar Daisy var et ældre ombygget VLOC, der viste sig at have svagheder i skroget.
Efter fund af svagheder på andre lignende skibe i Polaris Shippings flåde, besluttede rederiet at udfase de gamle ombyggede skibe til fordel for nye.

Kilde: TradeWinds

(Visited 6 times, 1 visits today)