DFDS rustet til at håndtere Brexit-told

0

”Vi har brugt meget tid og mange ressourcer på Brexit de seneste fire år”, slår Gert Jacobsen, Vice President, Communications i DFDS, fast.

”Allerede i 2016 nedsatte vi en gruppe på 10 mennesker der udelukkende skulle arbejde med problematikker relateret til Brexit”, siger Gert Jacobsen.

Og med god grund. Brexit berører 10 af de lande DFDS opererer i direkte, og overvejelserne har først og fremmest drejet sig om toldbehandling. Så længe Storbritannien var medlem af EU, var landet også automatisk en del af EU’s indre marked. Et marked hvor varer og ydelser flyder frit mellem medlemslandene uden toldbehandling.

Efter udtrædelsen er situationen en anden, alt afhængig af, om der forhandles en overgangsordning på plads, eller Storbritannien forlader EU uden en aftale – en såkaldt Hard-Brexit løsning.

Hvis ikke der bliver indgået en aftale, vil fortoldning af varer, der passerer til og fra Storbritannien fra EU, være en realitet fra den 1. januar 2021.

”Vi er i gang med at opbygge ekspertise, så vi kan klare toldarbejdet for vores kunder”, fortæller Gert Jacobsen.

Opbygningen sker i løbende dialog med rederiets kunder, men er, ud over hjælp til selvhjælp, også et nyt forretningsområde for rederiet.

”For os bliver det en forretning at klare toldarbejdet for de kunder, der ikke selv råder over den nødvendige viden eller kapacitet til at løse opgaven”, siger informationschefen.

Læs hele artiklen i den nye udgave af Magasinet Maritime Danmark herunder:

(Visited 2 times, 1 visits today)