Ny kæmpetragt på Grenaa Havn

0

”Vi har i længere tid undersøgt markedet for en ny tragt, der kunne leve op til vores og vores kunders krav og ønsker. Det viste sig, at vi med denne konstellation kunne opnå et rigtig godt resultat og samtidig have muligheden for at ”skræddersy” tragten således, at den 100% matcher vores behov”, konstaterer Grenaa Havns CEO, Henrik Carstensen.

I designet af tragten er der taget højde for både miljø, i form af støvreducerende tiltag, og arbejdsmiljø for det personale, der betjener tragten.

I takt med at Grenaa Havn får anløb af større og større skibe stiller kunderne samtidig stadigt større krav til håndteringen af godset.

”Ved anvendelse af tragten undgår vi eksempelvis, at produktet skal ligge på kajen og i stedet bliver transporteret direkte videre i logistikforløbet, hvilket i nogle situationer kan have betydning for kvaliteten af produktet. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at vi som noget positivt oplever meget stor aktivitet på vores kajer, og at vi med en mere effektiv distribution frigør plads til mere gods”, siger Grenaa Havns CCO, Theis Gisselbæk.

En af de seneste større opgraderinger, Grenaa Havn har foretaget på bulk området, er investering i den miljøvenlige sværvægter Sennebogen 875 E. Denne laste- og lossemaskine er hurtig, effektiv og ideel til skibe på op til 15.000 BT.

Redaktionen

(Visited 2 times, 1 visits today)