Clipper overtager Klaverness Bulkhandling

0

Klaverness etablerede i 1963 Bulkhandling som det første pool-samarbejde i shipping. Men det norske selskab annoncerede i november i fjor, at det ønskede at nedskalere sine aktiviteter i supramax-segmentet og gik på jagt efter mulige partnere.

Resultatet blev salget af Bulkhandling til Clipper, mens selskabet gik sammen med Marubeni om at skabe en verdensledende pool indenfor panamax-segmentet.

“Ved at kombinere det bedste fra Bulkhandling og Clipper Bulk tror vi, at vi kan tilbyde et unikt produkt til tørlastmarkedet. På baggrund af Bulkhandlings hidtidige resultater og Clipper Bulk´s kommercielle evner kan vi sikre ejerne top-indtjening, fuld gennemsigtighed og robust governance,” udtaler Peter Nordborg, der er CEO i Clipper Group.

Alle de nuværende medlemmer af Bulkhandling pool er blevet tilbudt at fortsætte under Clippers lederskab og indgå i udviklingen af en ny strategi for yderligere vækst og ekspansion.

Clipper Bulk er i dag et af de førende rederier indenfor tørlast og driver en flåde på omkring 75 skibe i handysize og supramax segmenterne fra hovedkontoret i København.
Rederiet er en del af Clipper Group, der også ejer Seatruck Ferries, der driver tre færgeruter på Det Irske Hav.

Kilde: Torvald Klaverness

(Visited 3 times, 1 visits today)