DP World går til Formel 1 med Renault

0

En ikke ubetydelig del af Formel 1 holdenes udgifter går til transport, når det globale racing-cirkus i løbet af sæsonen flytter tonsvis af gear mellem verdensdelene.

Og DP World bliver da også ud over navnesponsoren logistikpartner for Renault i den kommende sæson.

“Vi forventer, at samarbejdet med DP World vil give os konkrete løsninger på nogle af de logistiske udfordringer, som vores F1 teams står overfor i forhold til forsyningskæderne,” udtaler Renault til formula1.com i forbindelse med afsløringen af det nye partnerskab.

At flytte de hundredvis af tons af udstyr er en logistisk udfordring af de store, ikke mindst når kalenderen i visse perioder kun giver en uge mellem løbene.

DP World håndterede i 2018 44,2 mio. teu og indtog dermed en fjerdeplads på listen over verdens største terminaloperatører – 1,4 mio. teu foran det Maersk-ejede APMT Terminals.

PSA International håndterede 60,3 mio. teu gennem sine terminaler sidder solidt på førstepladsen efterfulgt af Hutchinson Ports og Cosco Shipping ifølge en opgørelse fra det britiske konsulenthus Drewry.

Se denne video om de logistiske udfordringer for Renault og de øvrige ni hold, når udstyret i løbet af en sæson skal flyttes mellem 22 lokationer.

(Visited 5 times, 1 visits today)