Clipper taber skattesag i Højesteret

0

Clipper har uden held forsøgt at få krydstogtskibe ind under de danske tonnageskatteregler, der ville betyde en lavere skattebetaling.

Skattemyndighederne har stået fast på, at det ikke kunne lade sig gøre. Og nu har Højesteret erklæret sig enig med landsretten i, at krydstogtvirksomheden ikke var omfattet af tonnagebeskatningsordningen.

Rederiet skal i stedet betale helt almindelig selskabsskat af indkomsten, når det tjener penge på krydstogter. Den korte begrundelse er, at krydstogtskibe ikke dækker et transportbehov for passagerne.

Sagen har verseret siden 2017 og har udgangspunkt i krydstogtskibet Clipper Odyssey og dets indtægter i 2009, hvor det danske rederi lejede skibet ud til et rejseselskab, der arrangerede rejser til Alaska.

Men nu er sagen så slut efter at Clipper har tabt ved alle tre retsinstanser.

Kilde: ShippingWatch/Finans.

(Visited 6 times, 1 visits today)