“Vores søfolk behøver ikke at dø”

0

“Vi er ikke i krig. Søfolk behøver ikke at dø. Hvis vi ikke reagerer nu, fejler vi i forhold til at tage os af vores vigtigste aktiv – vores søfolk,” skriver kaptajn Brett Crozier i det opsigtsvækkende brev mandag, hvor han opfordrer til, at de mere end 4.000 søfolk kan komme fra borde og blive isoleret.

Unavngivne kilder i den amerikanske administration siger til Reuter, at op mod 80 er testet positiv, et antal der forventes at stige efterhånden som alle om bord bliver testet.

Kaptajnen skriver i brevet ikke noget om, hvor han forestiller sig, at mandskabet kan blive evakueret til, men skriver, at det vil blive “udfordrende” at sikre individuel karantæne-muligheder i 14 dage.

Skibet finder sig lige nu i havn på øen Guam, der er epicenter for Covid-19 i Stillehavsregionen og ikke har faciliteter til at huse de mere end 4.000 søfolk.

Den amerikanske forsvarsminister udtalte tirsdag, at tiden ikke var inde til at evakuere hangarskibet og tilføjede, at han ikke havde læst brevet i sin helhed.

Det havde til gengæld chefen for den amerikanske Stillehavsflåde, John Aquilino, der fortalte journalister, at det var planen at lade søfolk gå fra borde i hold, teste og sætte de ramte i karantæne og siden lade dem afløse af et andet hold fra skibet.

På et spørgsmål om, hvorvidt han gerne ville følge kaptajnens opfordring , men blot ikke var i stand til at gøre det i det tempo, som kaptajnen ønskede, svarede John Aquilino: “Det er lige præcis tilfældet”.

Kilde: The Guardian

(Visited 2 times, 1 visits today)