Strid om flytning af Flensborg erhvervshavn

0

Står det til SPD Flensborgs amtsbestyrelse, så er den rigtige løsning at flytte erhvervshavnen til Aabenraa, i stedet for at flytte den til vesthavnen i Flensborg, som partiets egen gruppe i Flensborg byråd foretrækker.

Kritikere af at flytte erhvervshavnen til den vestlige side af fjorden peger omvendt på, at den tunge trafik gennem de tætte gader i Flensborgs nordlige bydel vil skabe store problemer.

De dansksindedes parti, Sydslesvigsk Vælgerforening / SSW, der normalt er fortalere for et tæt samarbejde hen over landegrænsen, er heller ikke begejstret for forslaget om at flytte erhvervshavnen til Aabenraa. De går ind for at erhvervshavnen skal forblive i Flensborg.

Uenigheden er med andre ord til at føle på, og går på tværs af de traditionelle skillelinjer. Hvordan sagen ender, er vanskeligt at forudse. Måske med at havnen bliver liggende der hvor den gør i dag. På den østlige side af fjorden – og i vejen.

Kilde: Flensborg Avis

(Visited 3 times, 1 visits today)