Dansk fiskeri står i den politiske kampplads mellem blå og rød stue

0
Et lille udsnit af deltagerne ved dette års generalforsamling i Bælternes Fiskeriforening på Fjelsted Kro ved Ejby på Fyn. På forrest række ses fra venstre bl.a. EU-parlamentariker Christel Schaldemose, (S), næstformand i EUs Fiskeriudvalg, Søren Gade, (V) og medlem af Folketinget Erling Bonnesen, (V). (Foto: Jens Nørgaard)

Uanset at dansk fiskeri har en stor betydning herhjemme, så fylder den ikke meget sammenlignet med andre områder i EU-sammenhæng. Det uanset vi eksporterer fisk og fiskeprodukter for mere end 23 mia. kr. om året. Heraf kommer 85 procent af fiskemængderne fra auktionerne i Hvide Sande, Thyborøn, Hanstholm, Hirtshals og Skagen. Der er kun en vej at løse fiskernes problemer på. Nøglen ligger hos EUs stats- og regeringschefer. Uden deres medvirken fortsætter stridsspørgsmålene i unionens kystlande både nord og syd for alperne.

Af Jens Nørgaard

Det blev tydeliggjort på Bælternes Fiskeriforenings generalforsamling i begyndelsen af marts på Fyn. Om de mere hjemlige problematikker fastslog næstformand i EUs Fiskeriudvalg og koordinator, Søren Gade, (V), at dansk fiskeri er havnet i en benhård opdeling mellem de to fløje i det politiske danske landskab: Blå og rød stue!

Dansk fiskeri er kendt for at være innovativ. Derfor burde der være fundet en løsning på kameraovervågning eller ej, og skal det gælde for samtlige 3.500 registrerede fiskeskibe i EU sammenhæng? Fra et EU-synspunkt er tiden ved at rinde ud for en samlet løsning. 

En endnu større holmgang venter forude med UK. Briterne har ingen interesse i at få foden inden for i EU igen som Norge f.eks. De ”gode” venner på den anden side af Nordsøen vil ikke opfylde noget som helst for danske fiskere – tværtimod.  The Danish fishermen – ”They are steeling our fish” er holdning i de britiske fiskerihavne. Vi skal derfor ikke regne med en aftale den 1. juli som var deadline.

Derfor kan jeg allerede nu afsløre, fortsatte Søren Gade, at der bliver tale om meget hårde forhandlinger. Det gør det ikke nemmere at NGO’erne så presser på for at få fredet traditionelle fiskeriområder i Nordsøen og den Engelske Kanal.

Læs hele artiklen i FiskerBladets apriludgave her.

(Visited 5 times, 1 visits today)

SKRIV EN KOMMENTAR

Skriv din kommentar!
Skriv dit navn her