Desmi er oppe at køre efter cyberangreb

0

Hackerne krævede en løsesum for at genskabe ødelagte data, men det afviste Desmi.
”Vi støtter ikke kriminelle”, siger CEO Henrik Sørensen.

I stedet har selskabets ansatte sammen med tilkaldte eksperter arbejder i døgndrift hele påsken for at få IT-systemerne op at køre igen, og det er nu lykkedes.

Alle indgående mails er sikret, og vil nu blive besvaret. Produktions- og økonomistyringssystemerne har ikke været ramt, og koncernens produktion i ind- og udland har derfor ikke stået stille.

Selv om virksomheden er oppe at køre igen, er alle problemer dog ikke løst.

”Det er sandsynligt at der er stjålet data fra vores systemer, og vi forventer at de kriminelle vil forsøge at misbruge disse oplysninger”, siger Henrik Sørensen.

Redaktionen

(Visited 1 times, 1 visits today)