Korsør havn med første underskud i 5 år

0

”Heldigvis har vi omsætningsmæssigt haft en god start på 2020, men som for alle andre, så er coronakrisen også for havnen svær at vurdere effekten af”, siger havnedirektør Jimmi Jørgensen til Sjællandske.

Havnens ledelse har skåret medarbejderstaben i havnen til, så der nu kun er syv medarbejdere tilbage i erhvervshavnen.

Der er overvejelser om at flytte Korsør erhvervshavn til et inddæmmet areal nord for Storebæltsbroen. Der er dog ikke truffet nogen politisk beslutning endnu, og ejeren af den jord der støder op til det mulige havneprojekt er ikke tilhænger af projektet.

”Det lyder som en komplet vanvittig og grotesk plan. Jeg tror aldrig, at den bliver til noget, fordi vores jorde er bevaringsværdige naturområder”, har Bjarne Hansen, der ejer Kruusesminde Gods, tidligere sagt til avisen.

Kilde: Sjællandske

(Visited 7 times, 1 visits today)