700 mio sikrer Fjord Lines fortsatte drift

0

“Vi er en sæsonvirksomhed, der tjener vores penge i sommerhalvåret. I år vil trafikken mellem Norge, Danmark og Sverige være stærkt begrænset, selv om vi håber, at landegrænserne åbnes noget i løbet af juni måned. Men uanset om det sker, vil vi klare os igennem 2020 og være klar til et mere normalt år vi 2021. Vi er nu på mere sikker grund,” udtaler Rickard Ternblom, der er CEO i Fjord Line i en pressemeddelelse.

Processen har ifølge direktøren været krævende, men han roser myndighederne for deres optræden.

Politikerne og de statslige myndigheder har været tilgængelige og lyttet til vores forslag. Kontant-støtterodningen har været vigtig for os. Vi repræsenterer en branche, der er bidrager til at øge Norges handel med udlandet og er dermed en vigtig del af den norske transport struktur. Det tror jeg, at mange i endnu større grad har fået øjnene op for nu. Vi er tilfredse med myndighedernes vilje og evne til at handle,” siger Rickard Ternblom.

Han peger på, at også de ansatte har været meget vigtige i processen.
“Vi har mere end halveret driftsomkostningerne. De ansatte har gjort og gør en fantastisk indsats, og bestyrelsen og ledelsen har bidraget med en reduktion af lønnen. Krisen er ikke slut, og effekterne af den vil vare længe, men vi har fået den nødvendige arbejdsro til at kunne se fremad, siger direktøren.

Fjord Line transporterede i 2019 ca. 1,5 mio. passagerer, der genererede en omsætning på 1,6 mia. norske kr. og et driftsresultat før afskrivninger på 425 mio. norske kr.

Fjord Line sejler til Hirtshals fra flere norske byer, bl.a. fra Kristiansand, hvor en ny katamaran, Fjord FSTR, efter planen bliver indsat senere i år.

Kilde: Fjord Line

(Visited 2 times, 1 visits today)