Nyt havnebassin til nybygninger står færdigt

Foto: Thyborøn Havn

Thyborøn Havn har renoveret hele 402 kajmeter i havnebassinet Vestre Inderhavn og harhermed skabt helt nye faciliteter til bygning af nye fiskefartøjer for de to virksomheder, derstår bag Thyborøn Shipyard, Kynde og Toft A/S og Thyborøn Skibs og Motor A/S. Vanddybden i havnebassinet er med renoveringen blevet forøget fra 4 til 6 m, og det bevirker dels, at der nu kan bygges betydeligt større fiskefartøjer end tidligere i dette havnebassin, og at virksomhederne nu også kan foretage krængnings- og stabilitetsprøver i samme havnebassin, som fartøjet bygges i. ”Det forøger effektiviteten og reducerer omkostninger, at samtlige arbejdsprocesser på en nybygning kan foretages uden flytning af fartøjet undervejs, og vi er som havn glade for at kunne bidrage til omkostningsoptimering ved at bygge den rette infrastruktur til havnens virksomheder”, siger Jesper Holt Jensen, direktør på Thyborøn Havn.

Publisert Sist oppdatert

I samme byggeprojekt er der desuden etableret 167 m ny kaj med lette tilkørselsforhold til brug for fiskeriet på Isværkkaj, navnlig til transitfiskere fra Holland og Belgien og danske konsumfiskere.

Gode arbejdsforhold

De rammer, som arbejdet udføres i, har en betydning, både for den kvalitet der leveres, og den effektivitet som arbejdet udføres med. Det er afgørende, at havneinfrastrukturen følger med brugernes behov, og fartøjerne har det med at blive større. Der er værftshavn i andre havnebassiner på Thyborøn Havn og både et 4 spors beddingsanlæg og sågar en flydedok med kapacitet på op til 9000 T, men virksomhederne Kynde og Toft A/S og Thyborøn Skibs og Motor A/S, der begge ligger placeret med en førsteklasses kajnær placering i Vestre Inderhavn, har begge så store produktionsarealer, at det ikke er bare lige at flytte til et andet og nyere havnebassin. Udstyr, værktøj, maskiner, komponentlager, reservedele og mandskabsforplejning, er alt sammen lige ved hånden, når nybygningerne bliver konstrueret i havnebassinet lige udenfor virksomheden. Den kajnære beliggenhed giver basis for effektive arbejdsgange. Det var afgørende at få renoveret havnebassinet Vestre Inderhavn og få forøget vanddybde i dette havnebassin, som oprindeligt daterer helt tilbage fra 1935.

Resten af artiklen kan læses i FiskerBladets online septemberudgave her.

Powered by Labrador CMS