ICS vil have flere kvinder på havet

Arkivfoto
Arkivfoto

Blot 7,5 procent af globale søfarende er kvinder, og det vil The International Chamber of Shipping (ICS) have branchen til at lave om på.

Publisert Sist oppdatert

I en 50-siders rapport hæfter The International Chamber of Shipping (ICS) sig ved, at blot 7,5 procent af søfolk på globalt plan er kvinder. ICS kalder det et ekstraordinært mangfoldighedsproblem og anbefaler på det kraftigste branchen til at løse det. Det skriver mediet Splash 247.

ICS håber, at et øget fokus kan få det tal til at stige til 12 procent over de næste tre år, mens målet er 25 procent om 20 år. Konkret anbefaler ICS, at der indføres mere fleksible arbejdsmønstre, og at indlogering i højere grad tager hensyn til kvinder.

Hvis man fraregner ansatte på krydstogtsskibe, skumper tallet fra 7,5 til kun én procent. Og ifølge ICS er problemet lige så stort på ledelsesgangene i branchen. En anden mulig løsning på problemet er, at det i højere grad gøres til en prioritet at have offentlige mål for mangfoldighed og inklusion.

Powered by Labrador CMS