Makrel og anden fed fisk flere gange om ugen kan styrke børns hjernefunktion
FED FISK Et nyt studie fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet indikerer, at indtaget af fed fisk kan påvirke hjernefunktioner hos skolebørn i positiv retning. Jo mere fed fisk børnene spiste, jo bedre klarede de sig i test, der målte koncentrationsevne og fleksibilitet i opgaveløsning.
Forskningsresultater tyder på, at fisk er godt for hjernen, og det er en af Fødevarestyrelsens begrundelser for, at vi bør spise mere fisk. Der er dog kun få studier, der har undersøgt om et højt indtag af fed fisk – fx makrel, laks og sild – kan forbedre kognitive funktioner, som koncentrationsevne og reaktionstid, hos børn og resultaterne er langt fra entydige. Derfor iværksatte Projekt FiSK et studie, hvori 199 sunde og raske 8-9-årige børn i 12 uger skulle spise ca. 300 g fed fisk eller kylling hver uge.
Børn der spiste fisk præsterede bedre i test
Resultaterne viste, at børn der spiste fisk generelt scorede bedre i kognitive test sammenlignet med de børn, der spiste kylling. Mest markant faldt antallet af fejl i en koncentrationstest med 12 %. Studiet viste også, at børnene der spiste fisk blev 9 % bedre til at klare en kompleks opgave med flere modstridende regler. Dette indikerer, at fisken øgede børnenes kognitive fleksibilitet. Jo mere fisk børnene spiste, jo større var effekten, og alt peger på, at det kan tilskrives fiskens indhold af omega-3 fedtsyrer.
– Baggrunden for at vi interesserer os for, om fisk kan påvirke hjernen er, at omega-3 fedtsyrer primært ophobes i hjernen, og at vi fra studier i dyr ved, at de tydeligste mangelsymptomer er ængstelse og nedsat læring. Resultater fra studier i børn er ikke entydige, og det kan måske skyldes, at der er forskel på hvilke hjernefunktioner, man har undersøgt og de test, man har brugt. Vi har derfor brugt en bred vifte af test, som måler forskellige kognitive funktioner på flere måder, forklarer Lotte Lauritzen, som er professor MSO i bioaktivt fedt og menneskets sundhed på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Hun fortsætter:
– Det er interessant, at resultaterne indikerer en forbedring i, hvordan børnene præsterede, men det skal understreges, at ingen af testene målte børnenes IQ eller indlæring. Desuden vil de observerede effekter sandsynligvis ikke have væsentlig betydning for, hvor godt det enkelte barn klarer sig i skolen, men en generel forbedring af børns kognitive funktioner kan være relevant på befolkningsniveau.
Resten af artiklen kan læses i Fiskerbladets oktoberudgave her.
