Fødevarestyrelsen lukker uautoriseret fiskehandler i Skjern

F__c_devarestyrelsen_DK_2linjer_RGB

Blodrester, skidt og kattekillinger overalt i faciliteterne førte til nedlukning af en privat fiskehandler i Skjern, der solgte fisk ulovligt fra sit hjem.

Publisert Sist oppdatert

En fiskehandler, der ulovligt solgte fisk fra sit hjem i Skjern, er blevet lukket, efter Fødevarestyrelsens rejsehold har været på uanmeldt besøg. Forholdene beskrives som “meget uhygiejniske”, og der var ifølge Fødevarestyrelsen ingen skadedyrssikring.

– Køleskabe og frysere var beskidte, der var katte og killinger overalt i faciliteterne og støv, samt skidt, blodrester og spindelvæv på de synlige overflader. På gulvet i et skur havde ejeren lagt ferske ørreder til saltning uden tildækning, og han opbevarerede færdigpakkede varmrøgede ørreder og ål i et beskidt køleskab, skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Lageret er nu blevet destrueret, og købere af varer er blevet kontaktet og bedt om at smide varerne ud. Fødevarestyrelsen har givet ejeren for sundhedsfarlig håndtering af spiseklare fødevarer under meget uhygiejniske forhold.

Virksomheden var ikke tilmeldt Fødevarestyrelsens kontrol, så der måtte et anonymt tip til, før myndighederne rykkede ud. Ejeren har selv forklaret, at fladfisk og ål er fanget fra jolle med egne ruser og garn, men han har hverken fisketegn eller er registreret som erhvervsfisker i Fiskeristyrelsen. Solgte ørreder stammer angiveligt fra et dambrug. 

Powered by Labrador CMS