Danske havner leverer bedre end resten af Europa trods nedgang

Foto: Hirtshals Havn

2020 har sat sine spor i alle europæiske havne, og især syd for Kielerkanalen har godsomsætningen været stærkt reduceret. I Danmark har tabet også været mærkbart, men de danske havne er sluppet markant billigere.

Publisert Sist oppdatert

I første og andet kvartal af 2020 led de danske havne et tab i godomsætning på henholdsvis 8,3 procent og 4,6 procent. Det oplyser Danske Havne. Tabet er markant og på niveau med andre nordeuropæiske lande som Finland og Sverige, mens det ser meget værre ud syd for grænsen. Tyske, italienske, spanske og hollandske havne kan berette om tab i størrelsesordenen 10-25 procent, og især i Middelhavet ser det ikke opmuntrende ud i nærmeste fremtid.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at Danmark og andre østersølande har haft nedgang i krydstogt på 100%, mens flydende bulk er reduceret med over 20% for begge kvartaler. Containertransporten måtte ligeledes tage et tab på 12% i forsommeren

– De danske erhvervshavne er kritisk infrastruktur, og leverer ydelser til en stor del af danske økonomi. Over 80% af Danmarks import og eksport foregår ad søvejen. Havnene leverer infrastruktur til både udskibning og servicering af mange vindmølleparker, og de forretningsområder har vist sig resistente i krisetid. Men rigtig mange danske havne er også afhængige af passagertransport – og både færge og cruise der er hårdt ramt af rejserestriktioner, herunder færgetransporten i Nordjylland netop nu. Derudover risikerer mange havne at blive ramt af et hårdt Brexit d. 1. januar, især fiskerihavnene og vestkysthavnene. siger direktør i Danske Havne, Tine Kirk Pedersen.

Storbritannien var i 2019 den sjettevigtigste handelspartner for danske havne målt på total godsomsætning.

Powered by Labrador CMS